Vil du være med i arbejdet for en mere retfærdig verden?

Bliv frivillig projektkoordinator

I AXIS er det vores frivillige koordinatorer, der har hovedansvaret for den konkrete indsats ude i verden. Det betyder, at de frivillige har stort ejerskab og varetager opgaver, som typisk varetages af professionelle i andre organisationer. Som projektkoordinator får du en uvurderlig indsigt i udviklingsarbejdet og et tæt forhold til de involverede og de lokale samarbejdspartnere.

Når der er en stilling ledig som koordinator, vil opslaget blive slået op her og på vores sociale medier. Så hold øje eller send os en mail på axis@axisngo.dk

Kom i praktik

Går du på en uddannelse, og vil du gerne bruge dit praktikforløb inden for global udvikling? Har du lyst til at at deltage direkte i udviklingsarbejde? Så kan du rejse til Bolivia, Peru eller Ghana gennem AXIS.

I slumkvarteret Villa El Salvador i udkanten af Lima ligger der en sprogskole, som AXIS har været med til at etablere. Her har danske praktikanter undervist områdets unge og voksne i engelsk siden 1999. Ligesom 400 andre danske frivillige kan du gøre en forskel for de mange fattige, som tilegner sig sprogkundskaber, der kan hjælpe dem ud af slummen. Du kan også rejse til Cusco og undervise på skolerne i landområderne. Her underviser du børn i grundskolen og får mulighed for at få et tæt forhold til både elever, forældre og lærere i et lille lokalsamfund.

AXIS sender løbende praktikanter ud til alle vores partnere. Hvis ikke vi har slået praktikpladserne op her, skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi kan skræddersy praktikopholdet, så det passer til dit uddannelsesforløb. Send os en mail på axis@axisngo.dk

LEDIGE PRAKTIKPLADSER

Den lille store forskel

Som medlem i AXIS betaler du årligt et mindre beløb, som gør forskellen. Gennem dit medlemskab kan du påvirke vores arbejde og sende et signal til omverdenen om, hvor vigtig uddannelse er i kampen for en mere retfærdig verden