Vision: En verden med mindre ulighed og større social retfærdighed


Organisation

Siden 1995 har AXIS arbejdet med 57 udviklingsprojekter i Peru, Bolivia, Ghana, Sierra Leone og Sydafrika. Med støtte fra dygtige partnere er AXIS i dag en stærk, medlemsforankret forening, som gennem årene har evnet at tiltrække dedikerede og kompetente frivillige, som understøttes af et lille sekretariat med få lønnede medarbejdere. Organisationen har en programaftale med CISU og er desuden støttet af Hempel Fonden.   

Økonomi


De fleste midler i AXIS kommer fra den danske udviklingsbistand: Som programorganisation modtager AXIS en fireårig bevilling via CISU (Civilsamfund i Udvikling) på mere end 4 millioner årligt. Derudover modtager AXIS cirka 2 millioner kroner hvert år fra Hempel Fonden og modtager mindre indtægter fra medlemskontingenter og donationer.

Sekretariatet

  • Niels Boe

    Sekretariatsleder
    nb@axisngo.dk

  • María Barmejo Barbado

    Økonomiansvarlig
    mbb@axisngo.dk

  • Mathilde Henriksen

    Informationsmedarbejder
    mh@axisngo.dk

  • Carla Maldonado

    Studentermedhjælper
    cm@axisngo.dk

Igennem 80’erne og 90’erne støttede en kreds af bl.a. politisk aktive lærere i Danmark sociale og faglige organisationer i Peru i deres kamp for demokrati og rettigheder. Dette arbejde blev startskuddet til etableringen af AXIS i 1995.

En stor del af grundlæggerne af AXIS havde mange års erfaring inden for det danske uddannelsessystem. Det var folkeskolelærere, skoleledere og seminarielærere, som ønskede at bruge erfaringerne fra dansk uddannelsestradition til at understøtte demokratisk udvikling. Med en stærk faglig ballast og et stort kendskab til udviklingsområdet var man ikke i tvivl om, at uddannelse var afgørende for styrkelsen af folks rettigheder og et effektivt redskab til at skabe demokratiske forandringer. 

Det første projekt blev implementeret i Sydafrika i samarbejde med den sydafrikanske organisation PROMAT Colleges. Sammen med vores partner udviklede vi et modul til efteruddannelse af sorte folkeskolelærere. Efter afslutningen på Apartheid skulle uddannelse være med til at sikre befolkningen en ny begyndelse og muligheden for aktivt at deltage i udformningen af det nye Sydafrika. 

I 1997 blev der i samarbejde med den lokale civilsamfundsorganisation CEPROMUP i Lima, Peru, etableret et udviklingscenter, som skulle stå for at udvikle en integreret uddannelse for de fattigste kvinder i slumkvarteret Villa el Salvador. Samarbejdet varede i 12 år. Erfaringerne fra indsatsen har indgået i de mange andre uddannelsesprojekter, som AXIS har gennemført andre steder i Peru, Bolivia, Ghana og Sierra Leone. Udviklingscenteret er stadig aktivt og sikrer daglig undervisning af ca 200 i engelsk. 

Fundamentet i AXIS er fortsat samarbejde med og støtte til udvikling af lokale partnerorganisationer. Vi mener, at indsatsen bedst udføres gennem lokale kræfter, og at styrkelsen af nationale civilsamfundsorganisationer er afgørende for et reelt demokrati. 

Historie

Bestyrelse

Formand
Finn Juhl Pedersen

Finn er uddannet bankassistent og er cand.ling.merc. i spansk og engelsk fra CBS. Han har siden 1982 arbejdet med international udvikling, bl.a. 25 år i Mellemfolkeligt Samvirke, heraf 7 år i Nicaragua, hvor han var med til at starte organisationens Mellemamerikaprogram. Finn var ansat i AXIS fra 2013 til 2020 som økonomiansvarlig. Han har et godt kendskab til partnerne i syd, som han har besøgt flere gange, og han deltog aktivt i AXIS’ overgang fra projekt- til programorganisation.
I 2020 valgte Finn at gå på pension.

Næstforkvinde
Emilie Louise Faurholdt

Emilie er uddannet M.Sc. International Development and Management fra Lund Universitet og ba.ling.merc. fra CBS. Hun arbejder som management konsulent i Carve Consulting.

Emilie har været frivillig i AXIS siden 2014. Hun har bidraget til flere af AXIS’ manualer og var med til at formulere AXIS’
programansøgning. Hun er desuden medlem af LFA-gruppen.

Hans Andresen

Hans er uddannet lærer og har en master i offentlig forvaltning. Han har arbejdet i Gentoft Kommune som skolechef og har i mange år undervist både på læreruddannelsen og på Den Offentlige Lederuddannelse. Hans har siddet i bestyrelsen siden AXIS blev stiftet i 1995.

Han er desuden medlem af Forretningsudvalget, som monitorerer foreningens økonomi.

Karen Prins

Karen er uddannet cand.scient. soc. fra Roskilde Universitet i kulturgeografi og pædagogik og har en PhD i daginstitutions- forskning med fokus på børns demokratiske erfaringer og institutionsliv.
Hun arbejder som Lektor på Pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvor hun underviser og forsker i pædagogisk arbejde og børns hverdagsliv med fokus på demokrati, deltagelsesmuligheder, mangfoldig-
hed og ligestilling mv.

Karen har været projektkoordinator i Axis siden 2009.

Sara Gevnøe

Sara er uddannet cand. soc. i international udvikling og kommunikation fra RUC og arbejder til daglig med digital kommunikation og forretningsudvikling for en lille virksomhed i Nordsjælland. Sara har været frivillig projektkoordinator i AXIS siden 2015 og har samarbejdet med AXIS’ partnere i Sierra Leone samt forestået projekttilsyn på føromtalte projekter.

Sanne Müller

Sanne er uddannet lærer og har en bachelor i antropologi samt en master i voksenpædago-
gik. Hun har arbejdet som senior uddannelsesrådgiver i Oxfam IBIS med ansvaret for uddannelsesprogrammer i Vestafrika.

Sanne var med til at stifte AXIS i 1995 og har siddet i bestyrelsen siden, og desuden været forkvinde en del år. Sideløbende med AXIS var hun i en årrække forkvinde for bestyrelsen i Projektrådgivningen, som senere skiftede navn til CISU.

Rasmus Jeppesen

Rasmus er uddannet Cand.merc.int. Business and Development Studies fra CBS. Han arbejder som Senior Policy Advisor hos GIZ i Ukraine. 

Rasmus beskæftiger sig med strategi og kapacitetsudvikling og har tidligere arbejdet for FN i Sydafrika og New York samt i Lolland Kommune. Tidligere har han været ansat på AXIS’ sekretariat og bidrager bl.a. til programformuleringen.