Et liv på kanten
I århundreder har den oprindelige befolkning i Perus højland levet et liv i udkanten af samfundet. Disse mennesker har ikke mærket meget til det økonomiske opsving, som Peru har oplevet siden 1990’erne. Selvom landets BNI per indbygger er steget inden for de sidste år, er den store sociale og økonomiske ulighed mellem by-og landbefolkningen ikke blevet mindsket. Ayacucho-regionen er en af de fattigste og mindst udviklede regioner i Peru. Her er størstedelen af befolkningen oprindelige folk, der taler Quechua. 62 procent lever i fattigdom og en fjerdedel i ekstrem fattigdom. I Cusco-regionen er halvdelen af befolkningen fattig, og mere end en tredjedel af børnene under fem år lider af kronisk underernæring.
Uddannelsessystemet i Peru har igennem årtier undervist den oprindelige befolkning på spansk ud fra vestlige og urbane læseplaner, der kun havde lidt at gøre med børnenes kontekst. Viden om fx landbrug i højlandet, den lokale flora og fauna, traditionel medicin eller idéer, der byggede på de oprindelige folks verdensforståelser, var ofte bandlyste i klasseværelset. På trods af at man i 1970’erne ændrede til tosproget undervisning i uddannelseslovgivningen, og sidenhen til tosproget interkulturel undervisning i 1980'erne, har implementeringen af den nye tilgang været begrænset. I 2010’erne var det kun på 10 procent af skolerne i de quechua-talende områder, at undervisningen foregik på det lokale sprog.
I Andesområderne har de unge svært ved at gennemføre grundskolen på grund af deres livsvilkår. Økonomisk og sundhedsmæssig usikkerhed i familierne tvinger unge tidligt i arbejde, som oftest er dårligt betalt, usikkert og hvor arbejdstiderne er lange. Unge piger og kvinder er nødsaget til at varetage opgaver i hjemmet og kæmper under konsekvenserne af kønsbaseret vold. Det er vanskeligt for dem at passe skolen, når de er forpligtet til husarbejde. Grundet teenagegraviditeter vender pigerne ofte ikke tilbage til skolesystemet, og det gør det svært for dem at forbedre deres muligheder og skabe forandring i deres liv.
Skolehaver for en bæredygtig fremtid
På 55 skoler i Cusco er skolehaver med til at skabe forandring for højlandets børn. At rykke undervisningen ud i skolehaverne har været med til at fremme børnenes sundhed, faglighed og ikke mindst deres bevidsthed om miljø og klima. Det har også styrket deres samarbejdsevner og sammenhængskraften i lokalsamfundet. Se mere i videoen.
153 klassebiblioteker
På 23 skoler i Ayacucho er der blevet etableret 153 klassebiblioteker, hvor børnene kan tage bøger med hjem, som er skrevet af og handler om børn fra den oprindelige befolkning, og læse sammen med deres familier. Denne form for elevinddragende og lokalforankret undervisning gavner børnene både fagligt og kulturelt.
Den undervisning, quechuatalende børn i de offentlige skoler i Ayacucho modtager, er normalt af meget lav kvalitet, og på et sprog mange ikke behersker. Det betyder, at børnene ofte forlader grundskolen med få muligheder for videreuddannelse. AXIS og den peruanske organisation, Tarea, har med midler fra Hempel Fonden siden 2015 arbejdet med elevinddragende kvalitetsundersvisning i højlandet. Børnene bliver nu også undervist på deres eget sprog, som tager udgangspunkt i den lokale kultur.
Metoden har vist gode resultater. Eleverne har fået bedre læse- og regnefærdigheder, men de er også blevet mere bevidste om deres kultur. For at styrke børnene i deres kulturelle identitet er forældrene blevet involveret i læringen, og skolens rum har i perioder udvidet sig til også at eksistere hjemme blandt forældre og søskende. Det har været med til at skabe bånd mellem klasseværelset og familien. Også lokale ledere har deltaget i undervisningen. De bidrager med traditionelle færdigheder, som viden om håndværk, historie, traditioner og skikke, og de oplever at være brugbare og have værdi i uddannelsen af deres børn. Det sikrer alt sammen, at skolen bliver en central institution i lokalmiljøet.
Bedre læring og styrket fødevaresikkerhed
På skolerne med haveundervisning i Cusco lever tre gange så mange elever i 4. klasse op til de nationale læsekrav sammenlignet med elever fra andre skoler i området. Dobbelt så mange elever kan godt lide at gå i skole og tre gange så mange elever er trygge ved at rejse sig op og sige noget i klassen.
Undervisningen i skolehaver engagerer i høj grad eleverne. Fag som sprog, matematik og science bringes ud i skolehaverne, så læringen bliver mere konkret for eleverne. Men det har ikke kun betydning for elevernes læring. Skolehaverne giver også mad på bordet. Hvor kosten tidligere primært var majs og kartofler, får børnene og deres familier nu en mere varieret kost også bestående af grøntsager, marsvin og urter. Det har ledt til et fald i antallet af børn med blodmangel, fordi de sikrer langt mere varieret kost til børnene og deres familier. På en af skolerne er antallet af børn med blodmangel faldet fra 35 til fem.
Dialogbaseret seksualundervisning
I Ayacucho og Loreto, hvor der bor mange oprindelige befolkningsgrupper, kæmper man med seksuel vold og et stort antal uønskede teenagegraviditeter, der ofte fører til, at unge mødre må droppe uddannelsen og ender i fattigdom. Desværre har halvdelen af lærerne i Peru ikke den nødvendige viden og hverken kendskab til eller erfaring med de pædagogiske metoder, der skal til for at sikre kvalificeret seksualundervisning.
Siden 2014 har AXIS arbejdet for at få dialogbaseret seksualundervisning implementeret i skolerne i Ayacucho og Loreto. Erfaringerne viser, at undervisningen styrker eleverne i deres selvværd, forbedrer deres evne til at lytte til og forstå andres synspunkter og giver dem mod til at forebygge og sige fra overfor seksuel vold. Sammen med partneren, Kallpa, har vi uddannet og opkvalificeret lærere, styrket unge i at øge kendskabet til seksuelle rettigheder og hjulpet civile organisationer med at øge det politiske pres for at implementere undervisningen i skolerne. Blandt myndigheder og lærere findes viljen til at oplyse de unge, men det kræver faglig og didaktisk viden at bryde med tabuerne om seksualitet.
Fokus på køn og ligestilling på læreruddannelserne har en positiv effekt på de studerendes egne vilkår. Her oprettes der tryghedskomitéer, hvis formål er at tage sig af de studerendes sikkerhed og tryghed. Komiteen har især fokus på den udbredte vold, der forekommer i parforhold. I komiteen kan studerende, der oplever seksuelle krænkelser eller er udsat for vold henvende sig og få hjælp og støtte. Desuden er der blevet oprettet ammestuer for de mange studerende med små børn, som er i risiko for ikke at gennemføre studiet. Til ammestuerne er der tilknyttet en underviser i psykologi, som vejleder mødrene og en sundhedsplejerske, som bidrager med oplysning om familieplanlægning og prævention.
Vores partnere
Tarea er en ledende civilsamfundsorganisation i Peru, grundlagt i 1974, og anerkendt for sine indsatser inden for tosproget, interkulturel og demokratisk uddannelse. Tarea fokuserer på sårbare grupper og deres muligheder for uddannelse, kritisk stillingtagen, politisk og social deltagelse samt kendskab til deres rettigheder.
Tarea
Kallpa er grundlagt i 1990 og har gennem de sidste 20 år arbejdet med rettighedsbaseret seksualundervisning. Organisationen fokuserer på udsatte børn og unges vilkår inden for sundhed, uddannelse og beskæftigelse. Organisationen har mangeårig erfaring med at udvikle pædagogiske læringsmidler og i at involvere lokale civilsamfund.
Kallpa
Andees Pachatusan er grundlagt i 1999 og har til formål at sikre kvalitetsuddannelse i de fattigste områder af højlands – og regnskovsområderne i Cusco. Organisationen har tidligere gennemført større projekter med alfabetisering af voksne i samarbejde med andre CSO’er og er med i flere uddannelsesnetværk både på lokalt og regionalt plan. I 2005 påbegyndte AXIS og Pachatusan samarbejdet om at udvikle pædagogiske modeller og metodikker, herunder skolehavemodellen.
Andees Pachatusan
Danske studerende og frivillige undervisere i engelsk i slumkvarteret Villa El Salvador, syd for Lima
I slumkvarteret Villa El Salvador i udkanten af Lima har vores partner, CEPROMUP, i samarbejde med AXIS, etableret en sprogskole. Her har danske praktikanter undervist områdets unge og voksne i engelsk siden 1999. Det giver eleverne både øget selvværd og jobmuligheder og kan derfor være en vej ud af fattigdom.