Vi er en organisation, der arbejder på tværs af lande og projekter med et fælles fokus: At anvende kvalitetsuddannelse som et middel til at styrke marginaliserede befolkningsgruppers rettigheder. Uddannelse er en menneskeret, som kan give den enkelte bedre mulighed for at kræve andre rettigheder. Den er en forudsætning for, at fattige og udsatte kan udfordre magthavere og påvirke sociale, kulturelle, økonomiske og politiske beslutninger. Uddannelse er derfor afgørende, hvis vi vil skabe udvikling og forandring i verden. Ved at fokusere på rettighedsbaseret kvalitetsuddannelse styrker AXIS marginaliserede folks kendskab til og mulighed for at få opfyldt deres rettigheder.