Med midler fra Hempel Fonden bliver børn i landsbyer i Huamanga og Cangallo i Perus højland nu undervist på deres modersmål.
Den undervisning, quechuatalende børn i de offentlige skoler i Ayacucho modtager, er af meget lav kvalitet, og på et sprog mange ikke behersker. Det betyder, at børnene ofte forlader grundskolen med få muligheder for videreuddannelse. AXIS og den peruanske organisation, Tarea, har med midler fra Hempel Fonden de sidste fire år arbejdet med elevinddragende kvalitetsundersvisning i højlandet. Børnene bliver nu også undervist på deres eget sprog, og undervisningen tager udgangspunkt i den lokale kultur. En ekstern evaluering viser, at det har gavnet børnene både fagligt og kulturelt.
158 BIBLIOTEKER DET FØRSTE ÅR
På 23 skoler i Ayacucho er der blevet etableret biblioteker med bøger, der er skrevet af og omhandler børn af det oprindelige folk. Når børnene kan identificere sig med karaktererne i historierne, har de nemlig nemmere ved at lære.
“Takket være teksterne har mine børn lært at læse og tale quechua,” siger en mor.
Læsningen skal være forbundet med fornøjelse, derfor er lærerne blevet uddannet til at inddrage kropssprog, drama, storytelling, læseklubber og “rejsebøger” i undervisningen. En far fortæller: “Min datter har ikke misset en eneste time. Hun siger, at hun vil i skole. Det er ikke længere som før, hvor børn ikke mødte op, nu vil de studere, nu vil de lære.”
Rejsebøgerne handler ikke om rejser, men er derimod bøger, der kommer på en rejse med børnene hjem, således at de kan læses i fællesskab i familien. Det er ikke kun børnene, der nyder højtlæsningen derhjemme, forældrene påskønner også de bøger, som deres børn har medbragt fra skole. Metoden har vist gode resultater. En del af forklaringen kan være, at børnene er vant til den mundtlige overlevering. Ved at levendegøre læsningen og gøre det til en fælles oplevelse bliver børnene fanget ind i historierne.
Forældrene giver udtryk for, at det også har betydet noget for dem: Børnene sætter mere pris på deres kultur og genopdager al den viden, som hele tiden har eksisteret i den. De spørger ind til og er nysgerrige på deres kultur, når de kommer hjem fra skole. Noget, der ikke var tilfældet før.
INVOLVERING AF LOKALE LEDERE
For at styrke børnene i deres kulturelle identitet er forældrene blevet involveret i læringen, og skolens rum har i perioder udvidet sig til også at eksistere hjemme blandt forældre og søskende. Det har været med til at skabe bånd mellem klasseværelset og familien.
Også lokale ledere har deltaget i undervisningen. Det skal sikre, at skolen bliver en central institution i lokalmiljøet. Deres deltagelse i undervisningssammenhænge bliver værdsat, fordi de bidrager med traditionelle færdigheder, som viden om håndværk, historie, traditioner og skikke, og de oplever at være brugbare og have værdi i uddannelsen af deres børn.
3500 elever har modtaget kvalitetsuddannelse med udgangspunkt i deres sprog og kultur og fået bedre læse- og regnefærdigheder, men er også blevet mere bevidste om deres kultur. Det er ambitionen med projektet, som fortsætter ind i det nye årti, at skolerne ikke længere er isolerede institutioner, men bliver relevante for det lokale liv, og at børnene får de nødvendige redskaber til et fremtidigt liv som aktive og kritiske medborgere.