I begyndelsen af nullerne uddannede AXIS og den peruanske partner CEPROMUP i løbet af få år 3.000 kvinder fra slumkvarteret Villa el Salvador syd for Lima. Fire kvinder fortæller her, hvordan det har påvirket deres liv.
Villa el Salvador – Et fattigt kvarter, hvor mange af indbyggerne er kommet fra hele landet for at søge lykken, men er endt i arbejdsløshed og ekstrem fattigdom. I august 2002 kunne kvinderne fra Limas slumkvarter, Villa el Salvador, tage et kursus i en række tekniske fag som fødevareproduktion, håndarbejde og grafisk design. Men for at styrke kvinderne socialt og politisk blev de også tilbudt engelskkurser og workshops, der behandlede emner som miljø, borgerrettigheder og vold i hjemmet. 3000 kvinder tog kurser på udviklingscenteret etableret i et samarbejde mellem AXIS og den lokale partner CEPROMUP. For mange af kvinderne blev uddannelsen en afgørende faktor i deres liv.
Kvinderne i Villa el Salvador er ligesom i mange andre latinamerikanske lande underlagt en mandsdomineret kultur, hvor deres virke er begrænset til familien. De oplevede pludseligt, at de fik indflydelse, både derhjemme og i lokalmiljøet.
EN SAKS, ET SPEJL, EN STOL
Vilma Serrano tog et kursus i kosmetologi, hun havde længe drømt om at blive frisør. Hun boede sammen med sin mand og to døtre. En dag så hun et skilt om CEPROMUP. Efter kurset begyndte hun at arbejde; hun startede med en saks, et spejl og en stol.
Med tiden fik Vilma Serrano med hjælp fra CEPROMUPs kreditprogram udvidet og kunne leje et lokale. For Vilma Serrano var det en stor ting hermed at sikre sine døtres uddannelse.
Vilmas mand bakkede ikke op om, at hans kone deltog på kurserne:
”Min mand var meget imod, at jeg indskrev mig på udviklingscenteret. Han var bange for, at jeg ikke ville tage mig ordentlig af børnene, men jeg giver mig også tid til mit hjem.”
Kurserne betød meget for Vilma, ikke kun i forhold til at lære at klippe, men også i forhold til at lære at kunne træffe egne beslutninger og at værdsætte sig selv som person.
”Da jeg begyndte at tage kurser, irriterede det ham lidt, men jeg tillagde det ikke større betydning. Vi er nødt til at uddanne os, og kosmetologi og kurserne om personlig udvikling har hjulpet mig meget.”
KONFRONTATION MED FATTIGDOMMEN
Maria Santiago havde tre børn i alderen 1 til tolv. Hun var gravid igen, selvom hun havde passet på. For Maria Santiago forandrede forholdet mellem hende og hendes mand sig, da hun begyndte at tage kurser hos CEPRUMUP. De kom bedre ud af det med hinanden og kunne snakke om tingene. Maria blev efterfølgende næstforkvinde i det lokale folkekøkken, medlem af beboerforeningen og forældrerepræsentant i sine børns skole.
“Med en større indsats kunne jeg måske få min egen forretning. Det ville være min måde at konfrontere fattigdommen på,” fortalte Maria Santiago.
DET, JEG ER MEST GLAD FOR, ER MIN FRIHED
Reyna Gonzales tog et kursus i håndarbejde. Det betød, at hun kunne købe medicin til sin syge datter.
”Jeg vil aldrig glemme CEPROMUP, fordi det år var meget vanskeligt med min datters operation. I det mindste fik jeg den støtte, så jeg havde råd til at besøge hende på hospitalet.”
Reynas datter døde, men Reyna fortsatte sin uddannelse. Hun tog et lån i udviklingscenteret, og det gav hende mulighed for at etablere eget værksted.
”Mine drømme er ikke længere langt ude i fremtiden, de kommer tværtimod tættere og tættere på.”
Det var ikke de økonomiske forbedringer, Reyna lagde vægt på, da man spurgte hende, hvad der havde været den mest afgørende forandring i hendes liv, efter hun havde taget kurser hos CEPROMUP.
”Det har givet mig en større indkomst, men det har været en saltvandsindsprøjtning for mig, for mit personlige liv, det at blive en fri person. I mit tilfælde er min personlige frihed en frihed til at komme uden for hjemmets fire vægge. Før havde jeg ikke den mulighed, det var som om, jeg var lukket inde. Det, der gør mig mest glad, og som jeg skylder CEPROMUP, er min frihed,” fortalte hun.
I starten vidste Reynas mand ikke, at hun deltog på kurserne. Han troede, hun besøgte datteren på hospitalet.
”Jeg har gjort mig uafhængig af min mand. Tidligere virkede det ikke, som om jeg var hans kone, men snarere hans datter. Jeg var frarøvet al indflydelse både økonomisk og følelsesmæssigt. At tage kurser i CEPROMUP interesserer mig ikke økonomisk. Jeg er ikke ambitiøs på den måde, men jeg har vundet min frihed.”
HVIS DE STUDERER VIL DET GÅ DEM GODT
Maura Torres lærte at sy. Hun meldte sig ind i forældrerådet på sin datters skole for at få ordren på skoleuniformer. Da vi interviewede hende i 2004 havde hun eget værksted og der kom dagligt ordrer fra skolen. For Maura havde det en positiv indflydelse på hendes børn, fordi de så mor arbejde:
”Mine børn har forandret sig meget. Før så de deres mor lave mad, nu ser de en mor, der uddanner sig, som får gode karakterer og som udvikler sig derhjemme. Hvis de studerer, kan de se, at det vil gå dem godt,” fortalte Maura.