Rejseoplevelser fra Ghana

Posted i Uncategorized | 0

På denne side finder du vores koordinatorers rejseoplevelser fra de forskellige projektbesøg i Ghana

Monitoreringsbesøg hos RAINS i Tamale, Ghana

Vi ankommer efter mere end et døgns rejse fra København via Accra til Tamale. Vores monitoreringsbesøg, som vi alle har glædet os enormt meget til, starter med en velkomst fra en ekstrem varme, idet vi stiger ud af det lille fly fra Accra. Vi har alle tre været i Tamale før, og der er derfor noget familiært ved at være tilbage. De første minutter på køreturen fra den lillebitte lufthavn går med at suge omgivelserne til os. Vi kører til Ghana Venskabsgruppernes hus, som vi skal bo i, og bruger aftenen på at falde til og forberede os på en arbejdsom og produktiv uge.

Vi er i Tamale for at besøge vores partner RAINS, og for at monitorere det projekt vi i fællesskab har implementeret siden juli 2017. Projektet går ud på at introducere inddragende, participatoriske undervisningsmetoder ved hjælp af skolehaver som værktøj. Vi er meget spændte på at opleve, hvordan det skrider frem med projektet på nær hånd, og at høre hvilke muligheder og udfordringer RAINS ser, samt at have en masse givende diskussioner. Især glæder vi os rigtig meget til at komme på felttur, hvor vi skal se skolehaverne og tale med de forskellige deltagere i projektet.

Mandag morgen bliver vores partnerskabs- og monitoreringsuge for alvor skudt i gang. RAINS’ direktør, Hardi, begynder ugen med forventningsafstemning og nogle ice-breakers. Der er en god stemning i RAINS’ Conference Hall på Mandela Development Centre, deres NGO-kooperativ. Rummet emmer af motivation og engagement. Resten af dagen går med, at RAINS gør status på vores fælles skolehave-projekt gennem en grundig præsentation af hvor projektet er nu, hvilke udfordringer vi står over for, og hvilke mål arbejder vi os hen imod? Samtidig snakker vi om, hvordan budgettet stemmer overens med projektets fremgang.

Tirsdag morgen går turen mod projektskolerne. Først til Nyoglo landsby, og derefter til Bunglung. Da vi står ud af bilen ved skolen i Nyoglo, bliver vi mødt af projektets focal teacher, der er ansvarlig for skolehaven, og snart tilslutter de lokale repræsentanter for Ghana Education Service og Landbrugsministeriet sig. Vi følges ud til skolehaven. Vi bliver så begejstrede for at se frugterne af vores fælles arbejde. Nyoglo’s ”School Garden Club”, der består af 25 elever fordelt på tværs af alder, køn og klassetrin, var i fuld gang med arbejdet i haven. Vi fik lov til at tale lidt med dem om, hvad de syntes om haven og hvordan deres oplevelser med den nye slags undervisning havde været. Derefter holdt vi fokusgrupper med lærere, forældre og myndighedsrepræsentanter. Vi lærte enormt meget af at høre deres perspektiver, og fik os også nogle overraskelser over, hvilke uforudsete virkninger det har at søsætte et projekt. I den næste landsby, Bunglung, fik vi ligeledes muligheden for at se skolehaven, og tale med de forskellige grupper af mennesker, som er involveret i projektet. Dagen i felten efterlod os med masser af indtryk, motivation og refleksioner omkring udfoldelsen af projektet.

Onsdag startede vi dagen med at diskutere de udfordringer og muligheder vi mødte i løbet af vores tur i felten. Vi stillede masser af spørgsmål og diskuterede forskellige aspekter af projektet og konteksten. I dialog med RAINS kom vi frem til en dybere forståelse af de dynamikker, som er på spil i projektet, og fandt i fællesskab frem til løsninger.

Resten af ugen brugte vi på at diskutere fremtiden for vores partnerskab, muligheder for kapacitetsopbygning og networking samt planlægning af fase 2 i vores projekt, der skulle ansøges til, når vi vendte hjem fra vores monitoreringsbesøg. Vi havde en rigtig god, kreativ workshop ift. planlægning af fase 2, hvor vi fik mange gode idéer i spil og både fik talt om vores helt store udviklingsdrømme og helt ned i de praktiske detaljer. Vi tog afsked med RAINS fredag aften, hvor de besøgte os ved vores hus. Vi er fyldt af varme og respekt for vores partnere – og en dyb taknemmelighed for at samarbejde med så dygtige, kompetente og engagerede mennesker.

Det var en virkelig givende og spændende uge, som har været med til at styrke partnerskabet og vores fælles forståelse af vores mission og vision med projektet. Vi tog glade, motiverede og trætte hjem til Danmark – klar til at videreudvikle projektet og med et mål om at ansøge om næste fase.

Elisabeths og Rikkes besøg i Tamale, Ghana

”Tamale, Tamale” råber lufthavnspersonalet endelig. Vi har ventet i den lille terminal i tre timer. Vi tager vores tasker på ryggen og bevæger os langsomt ud i det lille fly. Ingen af os har været i Tamale, Ghanas nordlige regionshovedstad før, og vi er spændte. Det lille propelfly rasler afsted og vi letter. Under os ser vi landskabet langsomt forandre sig fra Accras store og kaotiske struktur til et smukt, grønt tæppe, der i solnedgangens skær fremstår helt magisk.

Forud for vores opstartsbesøg i Tamale hos vores partner RAINS (Regional Advisory Information and Network Systems) ligger flere måneders intensivt arbejde med at få penge  bevilget til et helt nyt projekt i det nordlige Ghana omhandlende participatoriske undervisningsmetoder gennem brug af skolehaver. Indtil nu har al kontakt været pr. e-mail, og vi skal nu møde vores nye kollegaer. Sommerfuglene basker i maven, da vi træder ud af flyet i Tamales lille lufthavn. Vi ser vores navne skrevet på et skilt holdt af en ung fyr, og vi smiler til ham. ”Hello. Akwaaaba”, siger fyren, der viser sig at være Justice, vores projektkoordinator.

Justice og Mohamed, vores chauffør, kører os til kontoret, for det er aften, og aftenbønnen er i fuld gang, og ham der har nøglen til vores hus er i gang med at bede. Vi har været så heldige at få lov til at låne Ghana Venskabsgruppens flotte og store hus lidt uden for Tamale, og da vi ankommer til huset tages vi godt imod af husets vagt, Mohamed. Vi lægger os trygt til at sove under myggenettet med fanens lette brise og de mange fremmede lyde ude foran vores vinduer.

Næste morgen laver vi havregrød og neskaffe over gasblusset, imens vi venter på at Justice henter os og kører os til RAINS’s kontor inde i Tamale. Bilen dytter foran porten, og vi sætter os ind i bilen. Tamale er ved at vågne, og vi følger spændt livet langs hovedvejen. Folk er ved at åbne deres butikker, og varer stilles frem, alt imens folk er på vej på arbejde på deres motorcykler, motorcykeltaxaer eller fællestaxaer.

Vi ankommer til Mandela Development Centre, et flot gult ngo-kooperativ. Vi guides ind i mødelokalet, hvor vi hilses velkommen af Mr. Hardi – RAINS’s direktør. Hardi kender alt til Danmark, og har besøgt København i 2009, og han spørger ivrigt, hvordan det mon egentlig går med Prins Henrik, for han har hørt, at der er ballade med ham. Efter vi har overleveret de medbragte gaver til RAINS (lakridser og småkager) hilser vi på alle de dejlige mennesker, der arbejder i RAINS. Personalet hilser os velkommen med en lille organisationssang, der beskriver RAINS’s formål og mission. Derefter holder vi møde med de ansatte på vores projekt: Hardi, Justice, Fatawu og Kamel. Vi er et stærkt hold, og omgangstonen er løs og venlig, og vi kan joke. Vi føler os rigtig godt tilpas i deres selskab.

I løbet af de fem dage, vi tilbringer i Tamale får vi planlagt projektets forløb for de næste 14 måneder, vi får diskuteret ønskede resulater og outputs, vi besøger de to landsbyer, hvor projektet skal køre, og besøger the Chief Palace og får de ældres accept. Vi snakker økonomi, M&E, kommunikation, forventninger og potentielle udfordringer. Vi spiser masser af RedRed – en ghanesisk ret med stegte plantains og bønnestew, og vi drikker vand af platikposer, som man gør i Ghana, og Fanta. Vi sveder, når der er strømafbrydelse, og vi frydes, når vi kører rundt i Tamale med vinduerne rullet ned og blæst i håret, imens vi betragter byens smukke moskeer og det pulserende liv, der emmer af både land og by, kristne og muslimer, og smukke farvede kjoler.

Efter en produktiv uge og en skøn afskedsmiddag tager vi afsked med RAINS og Tamale og drager igen mod lufthavnen – denne gang er det Fatawu, der giver et lift – for som han siger, er det godt at komme lidt ud af huset engang imellem, og han har lovet, at spille god musik for os. Særligt musik fra 90’erne (ghanesisk) får gang i Fatawus dansefødder. Fatawu, eller RAINS’s svar på vores allesammens Finn, giver et kærligt klem og sender os godt på vej med flyet tilbage mod Accra. Vi glæder os til at se dem alle sammen igen til februar, når vi skal tilbage på et monitoreringsbesøg.

 

 22664132_10155539923332254_1053541651_o

22642944_10155539923452254_1767807052_o