Rejseoplevelser fra Ghana

Posted i Uncategorized | 0

På denne side finder du vores koordinatorers rejseoplevelser fra de forskellige projektbesøg i Peru

 

Elisabeths og Rikkes besøg i Tamale, Ghana

”Tamale, Tamale” råber lufthavnspersonalet endelig. Vi har ventet i den lille terminal i tre timer. Vi tager vores tasker på ryggen og bevæger os langsomt ud i det lille fly. Ingen af os har været i Tamale, Ghanas nordlige regionshovedstad før, og vi er spændte. Det lille propelfly rasler afsted og vi letter. Under os ser vi landskabet langsomt forandre sig fra Accras store og kaotiske struktur til et smukt, grønt tæppe, der i solnedgangens skær fremstår helt magisk.

Forud for vores opstartsbesøg i Tamale hos vores partner RAINS (Regional Advisory Information and Network Systems) ligger flere måneders intensivt arbejde med at få penge  bevilget til et helt nyt projekt i det nordlige Ghana omhandlende participatoriske undervisningsmetoder gennem brug af skolehaver. Indtil nu har al kontakt været pr. e-mail, og vi skal nu møde vores nye kollegaer. Sommerfuglene basker i maven, da vi træder ud af flyet i Tamales lille lufthavn. Vi ser vores navne skrevet på et skilt holdt af en ung fyr, og vi smiler til ham. ”Hello. Akwaaaba”, siger fyren, der viser sig at være Justice, vores projektkoordinator.

Justice og Mohamed, vores chauffør, kører os til kontoret, for det er aften, og aftenbønnen er i fuld gang, og ham der har nøglen til vores hus er i gang med at bede. Vi har været så heldige at få lov til at låne Ghana Venskabsgruppens flotte og store hus lidt uden for Tamale, og da vi ankommer til huset tages vi godt imod af husets vagt, Mohamed. Vi lægger os trygt til at sove under myggenettet med fanens lette brise og de mange fremmede lyde ude foran vores vinduer.

Næste morgen laver vi havregrød og neskaffe over gasblusset, imens vi venter på at Justice henter os og kører os til RAINS’s kontor inde i Tamale. Bilen dytter foran porten, og vi sætter os ind i bilen. Tamale er ved at vågne, og vi følger spændt livet langs hovedvejen. Folk er ved at åbne deres butikker, og varer stilles frem, alt imens folk er på vej på arbejde på deres motorcykler, motorcykeltaxaer eller fællestaxaer.

Vi ankommer til Mandela Development Centre, et flot gult ngo-kooperativ. Vi guides ind i mødelokalet, hvor vi hilses velkommen af Mr. Hardi – RAINS’s direktør. Hardi kender alt til Danmark, og har besøgt København i 2009, og han spørger ivrigt, hvordan det mon egentlig går med Prins Henrik, for han har hørt, at der er ballade med ham. Efter vi har overleveret de medbragte gaver til RAINS (lakridser og småkager) hilser vi på alle de dejlige mennesker, der arbejder i RAINS. Personalet hilser os velkommen med en lille organisationssang, der beskriver RAINS’s formål og mission. Derefter holder vi møde med de ansatte på vores projekt: Hardi, Justice, Fatawu og Kamel. Vi er et stærkt hold, og omgangstonen er løs og venlig, og vi kan joke. Vi føler os rigtig godt tilpas i deres selskab.

I løbet af de fem dage, vi tilbringer i Tamale får vi planlagt projektets forløb for de næste 14 måneder, vi får diskuteret ønskede resulater og outputs, vi besøger de to landsbyer, hvor projektet skal køre, og besøger the Chief Palace og får de ældres accept. Vi snakker økonomi, M&E, kommunikation, forventninger og potentielle udfordringer. Vi spiser masser af RedRed – en ghanesisk ret med stegte plantains og bønnestew, og vi drikker vand af platikposer, som man gør i Ghana, og Fanta. Vi sveder, når der er strømafbrydelse, og vi frydes, når vi kører rundt i Tamale med vinduerne rullet ned og blæst i håret, imens vi betragter byens smukke moskeer og det pulserende liv, der emmer af både land og by, kristne og muslimer, og smukke farvede kjoler.

Efter en produktiv uge og en skøn afskedsmiddag tager vi afsked med RAINS og Tamale og drager igen mod lufthavnen – denne gang er det Fatawu, der giver et lift – for som han siger, er det godt at komme lidt ud af huset engang imellem, og han har lovet, at spille god musik for os. Særligt musik fra 90’erne (ghanesisk) får gang i Fatawus dansefødder. Fatawu, eller RAINS’s svar på vores allesammens Finn, giver et kærligt klem og sender os godt på vej med flyet tilbage mod Accra. Vi glæder os til at se dem alle sammen igen til februar, når vi skal tilbage på et monitoreringsbesøg.

 

 22664132_10155539923332254_1053541651_o

22642944_10155539923452254_1767807052_o