Rejseoplevelser fra Freetown

Posted i Uncategorized | 0

Da flyet fra København lufthavn letter med kurs mod ende-destinationen Freetown i Sierra Leone, har jeg allerede slået op på første side i min nyindkøbte rejsebog om Sierra Leone. Bogen var ikke nem at finde, der findes nemlig ikke mange rejsebøger om Sierra Leone, da det ikke ligefrem er en destination der tiltrækker mange rejsende eller turister. Sierra Leone var engang et paradis for især franske jetsettere, men i dag er det kun 8.000 af de i alt 36.000 besøgende hvert år, der kan kalde sig turister. De resterende 28.000 er hovedsageligt forretningsmænd- og kvinder samt international udviklingsarbejdere og donorer. Selv er jeg på vej til Freetown for at besøge AXIS’ samarbejdspartner i Sierra Leone og for at afslutte et 1-årigt projekt, der har taget de første skridt mod at sætte seksuelle rettigheder på skoleskemaet i de sierra leonanske skoler.

Det vestafrikanske land på størrelse med Irland og dens befolkning på ca. 7 millioner har igennem de sidste 2 årtier – og århundreder – gennemgået en hel del smerte. Sierra Leone fungerede i mange år som udskibningssted for de tusinder af vestafrikanske slaver, der blev sejlet fra Afrika til Amerika og Vestindien. Øen Bunce Island, der ligger ca. 30 kilometer fra Freetown, husede titusindvis af mennesker, der blev holdt fanget i et europæisk-bygget fort på øen, før skibene var klar til at sejle over Atlanten. I begyndelsen af 1990’erne indledtes den blodige borgerkrig i Sierra Leone, der med et stort antal dræbte civile, hundredtusinder drevet på flugt, og massive og brutale menneskerettighedskrænkelser, fik hele verdens opmærksomhed. Senest, i 2014 blev Sierra Leone erklæret i undtagelsestilstand, da den dødbringende epidemi Ebola brød ud og dræbte flere tusinde mennesker indtil 2016, hvor Sierra Leone blev erklæret Ebola-fri.

Jeg møder under mit besøg i Freetown en række stærke og særdeles dedikerede sierra leonere, som forsøger at give børn og unge i deres hjemland mulighed for en bedre fremtid end den de selv har haft. Jeg møder bl.a. ildsjæle der selvstændigt har etableret initiativer som gratis IT-undervisning, sy-træning og almindelig faglig undervisning i sprog og matematik for børn og voksne i deres lokalområde. Derudover møder jeg flere stærke og ambitiøse kvinder, der har startet deres egen organisation, hvor de forsøger at fastholde unge piger i uddannelse gennem undervisning og oplysning om rettigheder. Sidst, men ikke mindst, taler jeg med mennesker, der ikke sidder på et kontor til dagligt, men som bor og lever i Sierra Leones fattigste områder. Her er ressourcer og kapacitet i ordets sædvanlige forstand begrænset, men viljen og ønsket om at skabe fællesskab og forandring ligeså stor. Af sidstnævnte bliver jeg på min 2. sidste dag i Sierra Leone inviteret til fodboldtræning, hvor hold af piger og drenge hver dag kl. 17.00 bliver trænet af 2 af landsbyens unge engagerede fodboldtrænere på stranden.

 

Maja Pedersen