Fejr den internationale kampdag på Christiansborg

Posted i Nyheder | 0
Fighting Exclusion: Gender transformative education and disability inclusive education
 
På kvindernes internationale kampdag d. 8. marts, inviterer Oxfam IBIS til møde på Christiansborg med internationale civilsamfundsrepræsentanter, der arbejder med uddannelse i udviklingsarbejde. Fokus på mødet vil være oplæg og diskussion af hvordan ekskluderede børns rettigheder (piger, mindretal, børn med handicap) kan styrkes i udviklingslande gennem forandringer i skolerne og i uddannelsessystemerne.
 
Globalt er op til 19 million børn med handicap uden adgang til skole og 53 procent af de børn, der ikke går i skole er piger. Hvordan sikrer vi, at hidtil ekskluderede børn udover at opnå adgang til skolerne, også sikres retten til kvalitetsuddannelse?
 
Oxfam IBIS generalsekretær Mie Roesdahl vil byde velkommen og Mette Gjerskov vil være vært gennem mødet, hvor forskellige internationale civilsamfundseksperter giver deres bud på hvilke faktorer, der holder børn og unge ude af uddannelse, hvorfor at disse børn ofte får mindre ud af uddannelsen end andre, og hvordan vi kan være med til at løse dette.
 
Der vil bl.a. være oplæg fra:
·        Yona Nestel fra Plan International
·        Nafisa Baboo fra Light for the World
·        Tony Baker fra RESULTS.
 
Mødet vil finde sted på Christiansborg, torsdag d. 8. marts kl. 16 til 18. Husk at komme i god tid, da der vil være sikkerhedstjek.
 
For at deltage i mødet skal du tilmelde dig på følgende link: http://forms.oxfamibis.dk/ibisdk-ajfsn/pages/rquomxfxeeiayaavxcl4dg.html
 
Bemærk at mødet finder sted på engelsk.